Hvis man havde sat sig for at optage et sekunds film hver dag i 2012 kunne man måske have endt ud med en lige så fin film som denne. Jeg synes der er noget smukt over idéen og udførelsen er lige så fin.
Det har været lidt af en jul for midt vedkommende. Præget af sygdom, en besvimelse og en smule stress. Samtidig har det været rigtig hyggeligt og jeg har fået de vildeste gaver i år! Men mere om det en anden gang 
Min mor har sendt mig denne video. Og det endda med en gudbenådet timing. Jeg har tildraget mig en forkølelse med influenza-lignende karakter, så jeg har været sengeliggende hele dagen. Og det er noget så kedeligt. Især når ens kæreste først kommer hjem efter 21 og ens øjne brænder ved for meget lys eller læsekoncentration. Suk. Og jeg har da slet heller ikke fået arbejdet så meget som jeg havde ønsket. Dobbelt suk.
Så jeg drømmer lidt om en strikket kæreste til at holde mig ved selskab. Bare ind til den anden kommer hjem 
MY KNITTED BOYFRIEND from Noortje de Keijzer on Vimeo.
Tidligere på ugen blev jeg inviteret til fødselsdag hos min veninde i dag. Så jeg måtte lige skynde mig at lave en gave til hende
Det blev til et pandebånd hæklet i halvstagmasker i bagerste led (igen). Denne gang hæklet i en tynd uld som jeg har lagt dobbelt og hæklet med en nål #3. Og så har den fået en lille neondetajle kraftigt inspireret af Jeanette (igen!). Jeg havde noget sytråd i en lidt hidsig neongul som jeg syntes fungerede fint til formålet – det skal dog vikles en del gange om pandebåndet når man bruger sytråd…
Ud over pandebåndet fik hun også en lille calm balm fra Karmameju. Et produkt jeg helt sikkert selv skal have tilføjet til badeværelseshylden på et tidspunkt!
Jeanette der blogger på Lutter Idyl kan jo næsten ikke lave noget man ikke bliver inspireret af. Igen har jeg forsøgt at gøre hende kunsten efter med noget hun har vist på bloggen. Denne gang blev det til en hue med pom pom. Jeg har hæklet den nogenlunde efter hendes opskrift men havde slet ikke garn nok, så jeg har ændret lidt på den. Jeg har lavet den ca. 10 masker kortere for at få garnet til at strække lidt længere og da det ikke var nok har jeg tilføjet noget blå-grønt uldgarn i striber. Det var altså meningen at den kun skulle have været sandfarvet, men det var en rest lækker baby alpaca jeg havde købt billigt, så der var kun 100 gr. Jeg har brugt ca. 50 gr. uldgarn også. Det irriterede mig ret meget til at starte med – men nu da den er færdig er det egentlig ok. Jeg kan jo også altid lave en ensfarvet senere
Den er hæklet med halvstangmasker som jeg ikke havde prøvet før, men heldigvis havde Drops en fin instruktionsvideo. Den kan du finde her. Efter Jeanettes opskrift har jeg lavet halvstangmaskerne i bagerste led. Det giver en ret fleksibel rib.
(bagsiden…)
Jeg har syet pom pom’en af en pelsrest, men mere om det senere…
Inspireret af Alsi har jeg lavet en stribet butterfly til min lillebror. På trods af, at jeg ikke kan læse hækleopskrifter eller ved hvad de forskellige masker hedder og således bare har hæklet ud fra billedet, er jeg blevet meget tilfreds med resultatet. Jeg har lavet lukningen lidt anderledes, men mere om det en anden gang (fik ikke lige taget et billede af det, før jeg gav den væk, så det må blive med den næste). Jeg tror også jeg skal have lavet lidt flere i forskellige farver. Jeg tror også min lillebror blev glad for den, han tog den i hvert tilfælde på med det samme og havde den på resten af aftenen…
(Min søde kæreste indvilligede i at være prøveklud og stå model for mig!)
Den matchede tilfældigvis ret godt med min flotte brors påklædning. Genialt! De klæder da hinanden ret godt; min lillebror og hans butterfly…
Jeg har brugt min første feriedag på blandt andet at binde snore i mine lerophæng og få dem hængt op. De er blevet lidt bøjede og er ikke blevet lakeret som jeg ellers havde planlagt, men jeg prøver at overbevise mig selv om, at det er ok. De er kraftigt inspireret af Kirkesjov og jeg har lavet mønsteret ved hjælp af et stykke blonde. Jeg kan godt lide enkeltheden i dem. De har fået deres facon efter de småkage udstikkere jeg havde til rådighed.
Jeg ønsker mig juleklippeark i stil med disse. Jeg er vokset op med kræmmerhuse og juletræskurve der minder om dem her og har lidt svært ved at forestille mig, at jeg skal have et træ stående i mit hjem uden noget lignende.
Pantone kuglerne synes jeg bare er lidt sjove og alternativt pynt, men jeg kunne desværre forestille mig, at de er urimeligt dyre.
Og så er det lige gået op for mig, at jeg hverken ejer juletræstæppe eller værre endnu juletræsfod! Det må jeg vist hellere få gjort noget ved…
Koncerten i går var FANTASTISK! Intet mindre. Jeg har aldrig rigtig været crazy fan af noget eller nogen, men i går følte jeg mig rigtig meget som en crazy fan. Helt ærligt, jeg havde fugtige øjne allerede da han nåede tværs over gulvet og hen til mikrofonen. Og jeg græd rigtigt, med tårer løbende ned af kinderne ved sang nr. 2. – Og så var stilen ligesom lagt. Ej, jeg græd altså ikke hele tiden, men en 4-5 gange gjorde jeg.
Han var helt utrolig. Og hvor er han sød og opmærksom på publikum. Dem der har været i koncerthuset ved, at man sidder rundt om scenen i forskellige niveauer, det vil sige at nogen sidder bag ved scenen og kigger musikerne i ryggen. Antony gjorde meget ud af at vende sig om, dreje rundt og snakke til hele rummet. Og snakke, det gjorde han. På et tidspunkt spurgte han ud i rummet om der var nogen der havde et emne de ville høre hans mening om. Således fik han vendt vores kommende valg, dyr og mishandling af dyr, sult og spørgsmålet om hvorvidt Dalai Lama masturberede og om han ville blive genfødt som pige næste gang. Jeg synes det er inspirerende at Antony er så åben omkring det at være transseksuel og kan lave jokes om pavens synspunkt på homoseksuelle og endnu værre, transseksuelle. Alt imens han rettede på sit sjal og “man-dress” igen og igen. Det var en aften fyldt med både latter og gråd.
Ud over musikken som var helt fantastisk – hans stemme er jo som skabt til en hel flok strygere og blæsere og det var virkelig godt arrangeret – sagde han en masse ting imellem sangende som har sat nogle tanker i gang hos mig. Alt i alt er det altså en koncertoplevelse der har sat sig nogle spor – og jeg er virkelig glad og taknemmelig for at have fået denne oplevelse. Og især, at jeg har kunnet dele den med min kæreste, det var fantastisk at sidde der i mørket sammen med ham!